De ser seje og stærke ud, men en del firehjulstrækkere er så svagt bygget, at taget bliver trykket ned mod kabinen, hvis bilen ruller rundt.
Det viser en ny form for crashtest, der er udviklet af amerikanske Insurance Institute for Highway Safety. Kun fire ud af 12 testede biler får bedste karakter - to af dem sælges i Danmark, nemlig VW Tiguan og Subaru Forester (se boksen).
Dumpekandidaterne er også et par biler, der kører en del af i Danmark: Hyundai Tucson og Kia Sportage – sidstnævnte sælges dog muligvis ikke i helt samme udgave i Europa og USA.




























