Skrot registreringsafgiften. Og lad i stedet bilejerne betale en årlig CO2-afgift på alt fra 3.000 til 100.000 kr., alt efter hvilken bil de har stående i garagen.
Det vil både sætte fut i fornyelsen af den danske bilpark og sikre staten den samme milliardindtægt fra bilafgifterne som i dag.
Det er kernen i erhvervsorganisationen DI's bud på, hvordan regeringen kan skrue den kommende omlægning af bilafgifterne sammen. Afgifterne skal ændres dels for at knække CO2-kurven, dels for at bane vejen for grønne vejafgifter fra 2015.




























