Der blev solgt 16.517 nye personbiler i maj, har De Danske Bilimportører netop offentliggjort.
»Maj er normalt en god måned for bilsalget, men også korrigeret for det er der tale om et særdeles højt tal. De officielle sæsonkorrigerede tal bliver offentliggjort af Danmarks Statistik i morgen, men efter vores skøn er majtallet et af de højeste nogensinde, også korrigeret for sæsonudsving«, fortæller privatøkonom i Danske Bank Las Olsen i en pressemeddelelse.




























