En Peugeot 508 er normalt ikke en bil, man ville drømme om at køre af sted med uden for de asfalterede veje, men det burde være muligt med specialmodellen 508 RXH. Den er mere højbenet end de normale udgaver og har firehjulstræk. Det er dog ikke en firehjulstrækker af gængs model – den har nemlig dybest set to motorer, som trækker på hver sit hjulpar. Foran sidder en dieselmotor, bagude en elmotor, hvis egentlige funktion er at give et krafttilskud til dieselmotoren, men bilen kan også køre på ren el på en kort strækning op til fire kilometer.
LÆS ARTIKEL: Her er de 50 værste storbyer at køre på bilferie i
Formålet med denne dobbelte motorisering er at opnå en bedre økonomi. Dieselmotoren yder 163 hk, men alligevel skulle den være i stand til at køre op mod 23,8 km/l. Normalt vil en så kraftig dieselmotor kun køre omkring 17 km/l, men det elektriske bidrag er altså med til at forbedre økonomitallene. Elmotoren, der yder 37 hestekræfter, lades i øvrigt op under kørslen og skal aldrig sættes til en stikkontakt.
Lørdagsliv har ikke prøvet bilen, men det har FDM/Motor, og selv om det dybest set stadig er en prototype, der ikke altid er helt færdig, er der ros til bilens harmoniske opførsel – især det meget fine samspil mellem de to motorer og gearkassen af den type, der selv skifter gear. Og FDM noterer, at offroad-designet ikke er det bare pjat – bilen er faktisk mere terrængående, end man umiddelbart skulle tro, lyder vurderingen.
LÆS ARTIKEL:Krigen mod rust på bilen varer året rundtSikkert dyr i Danmark






























