Tjek dine nye vinterdæk grundigt, inden du køber dem. Måske er de et par år gamle.
De seneste års milde vintre har lagt en dæmper på salget af vinterdæk, så der ligger flere millioner dæk på lager rundt om i Europa, skriver tyske Auto Bild.
Mange af dem er fra 2006, og det er et problem for den, der køber sådan et dæk. Et vinterdæks gode egenskaber kommer nemlig ikke alene fra dækkets mønster – også selve gummikvaliteten spiller ind, og et vinterdæk, der er to år gammelt, har allerede mistet en del af sin spændstighed.




























