Sparede 7.000 kr. da bilen kom i forkert farve

Rette kulør. En ny bil var bestilt i én farve, men ankom i en anden. Det krævede lidt forhandling.
Rette kulør. En ny bil var bestilt i én farve, men ankom i en anden. Det krævede lidt forhandling.
Lyt til artiklen

Kunden modtog alligevel sin nye bil og fik prisen presset lidt ned.

Der var kun ét problem ved en fabriksny Renault Clio, der ankom til sin nye ejer efter to måneders leveringstid: Den havde en forkert farve. Forsinkelse på nogle farver »Vi havde bestilt den i metalrød, men da den ankom i almindelig rød, kunne vi vælge mellem den, en hvid eller sortmetal. Ifølge forhandleren ville det tage tre måneder, hvis vi ville have en bil i den bestilte metalrød, da der skulle afgives en helt ny ordre. Derfor tog vi bilen i den røde farve og fik samtidig prisen forhandlet yderligere ned«, fortæller den nybagte Renault Clio-ejer. Forhandleren regnede nemlig på sin avance og på bytteprisen for den brugte bil, der indgik i handelen, og det endte med, at den nye ejer skulle betale 7.000 kroner mindre end oprindeligt aftalt. Her skal dog også medregnes, at den ’nye’ røde farve har en merpris på 900 kroner, mens metallak koster 5.500 kroner. Der skete en fej Alt tyder på, at forhandleren har udfyldt diverse ordresedler helt korrekt, så det må være på fabrikken, at nogen har trykket på en forkert knap. Farven på bilen fastlægges først til allersidst i fabrikationen, så der er altså ikke tale om, at Renault én måned kun bygger sorte biler og røde biler i en anden. Ifølge den danske Renault-importør er det ikke noget hyppigt problem: LÆS ARTIKELBMW leverer viril sværvægter med supermotor »Denne her situation er ikke noget, vi har hørt om før. Men vi har hørt om, at forhandlere kan have krydset forkert af, og så dukker bilen op i en anden farve end aftalt«, siger Søren Hyltoft, pressechef hos Renault Danmark. Han bekræfter, at det kan blive nødvendigt at vente tre måneder, hvis man alligevel vil have bilen i den aftalte farve. Handlen kunne være afvist En forkert farve på bilen er det, der i juridisk forstand er en ’mangel’, og derfor kan kunden hæve handlen i sådan et tilfælde. Normalt har man ellers ikke fortrydelsesret på et bilkøb. Advokat Lennart Fogh fra FDM’s juridiske afdeling siger, at det slet ikke er sjældent, at den slags sager dukker op. I nogle tilfælde går det hele i en sådan grad af hårdknude, at det kun kan løses ved en retssag. Det sker især, når f.eks. forkert udstyr i en bil først opdages, efter at den er leveret, betalt og indregistreret. Men loven er klar, siger advokaten: »Det, man køber, skal svare til det, man har bestilt«. Det betyder også, at hvis man får en bil, der helt uventet er fyldt med kostbart ekstraudstyr, skal man ikke regne med at få det med til den oprindelige pris.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her