Europæiske biler klarer sig bedst, når de kommer til syn i Danmark – mens japanske biler er nogle af dem, der noterer sig for færrest fejl i Tyskland. I Danmark udarbejder Applus Bilsyn en årlig rapport om antallet af fejl i de synede biler og i Tyskland gør synsfirmaet TÜV det samme. I den seneste danske rapport fremhæves Volvo som en slags vinder, mens der i den tyske rapport er særlig ros til Toyota.
LÆS ARTIKELDyre p-skiver er smækfyldt med fejl I Tyskland har Toyota tre eller fire modeller med på top-10 listen over de mest fejlfrie biler – uanset hvor gamle de er. I den danske rapport har Toyota noget sværere ved at komme frem på de bedste pladser. Blandt de 10- og 12-årige biler i Danmark ligger Toyota Yaris dog som nr. 1. Selve processen med at syne en bil er heller ikke helt den samme i Danmark og Tyskland, siger Alexander Elverlund, pressechef hos Applus Bilsyn: »Der bliver kigget på lidt forskellige ting under syn i Danmark og Tyskland, men det er især vejret, der gør den store forskel. I Danmark bliver der saltet meget mere på vejene end i Tyskland. Vores fugtige klima er også meget hårdt ved bilerne, og derfor optræder der en anden slags rustskader på bilerne i Danmark«.






























