Biltest: Mazdas åbne sportsvogn kan få smilet frem i næsten al slags vejr

pakket ind. Der er ikke højt til loftet, når den sorte stofkaleche er oppe. Kalechen trækkes af og på manuelt – det kan ordnes på få sekunder.
pakket ind. Der er ikke højt til loftet, når den sorte stofkaleche er oppe. Kalechen trækkes af og på manuelt – det kan ordnes på få sekunder.
Lyt til artiklen

Hvor sjovt er det lige at køre i en åben bil, når sommeren ter sig, som var det forår eller efterår? Meget sjovt, kan vi afsløre efter en uge bag rattet i den nyeste udgave af Mazdas roadster MX-5. Trods trist skydække og temperaturer i omegnen af 12 grader fandt vi kun anledning til at trække stofkalechen på, når det ligefrem regnede.

LÆS ARTIKEL Ny minibil står stærkt blandt konkurrenterne

Man sidder nemlig lunt og i læ langt nede i vognen. Vel blafrer håret lidt ved motorvejshastigheder, men det er på ingen måde voldsomt eller ubehageligt. Og skulle det blive for køligt om bord, kan klimaanlægget indstilles på en særlig ’åben vogn’-funktion, der sørger for målrettet varme til de to personer, der er plads til.

Det er dog mere end åbenhed, der får humøret til at stige: MX-5 er sjov at køre. Helhedsoplevelsen går i retning af leg og gokartløjer. Mere teknisk tilskriver man nok den slags det lave tyngdepunkt, baghjulstrækket, den sportslige affjedring og de ombordværendes nærmest nedpakkede placering i de faste sæder i bunden af bilen. Vel er der en del valg- og indstillingsmuligheder på instrumenter og lyd- og klimaanlæg, men det er overskueligt organiseret og let at gå til.

Og så kører man ellers ud på jagt efter svingrige strækninger, for det vakse og villige styretøj er et af MX-5’s klare trumfkort.

Tørstig
»Man kan ikke lade være med at smile«, opsummerer en overordentlig tilfreds søn på 11 efter en testtur.

Takket være ham kan vi også oplyse, at selv et barn kan finde ud af at klæde MX-5 om fra åben til lukket eller omvendt. Det foregår mekanisk med hånd- og armkræfter, men tager kun et øjeblik, når man har styr på låsemekanismerne i hver ende af processen.

Er man mere til hårdt tag og elektrisk omklædning, kan man vælge den 25.000 kroner dyrere karosserivariant Roadster Coupe.

Mazda giver to valgmuligheder under motorhjelmen: 1,8 liter/126 hk og 2,0 liter/160 hk. Testbilen har den lille motor. Man føler sig ikke underforsynet med kræfter i dansk normaltrafik, men et 6. gear kunne hjælpe med en bedre udnyttelse af kræfterne på motorvejen, og noget eksplosivt fartmonster er den bestemt ikke. Der skal arbejdes en del med den lidt tunge gearstang og speederen. Den lille bil er temmelig tørstig, og de 14 kilometer, som den er testet til at kunne tilbagelægge på literen ved blandet kørsel, kommer vi ikke helt i nærheden af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her