En ny hakkeorden i bilernes verden er på vej. Hidtil har man været bedst tjent med at gå efter en tysk bil, hvis man ville sidde i de lækreste omgivelser i kabinen, mens en koreansk bil i hvert fald for nogle år siden var bygget af billige og primitive materialer.
Men nu kommer den nye Kia Ceed og blæser tyskerne af banen, når det gælder kunsten at skabe lækre omgivelser for bilens fører og dens passagerer.






























