25 nye biler vil i slutningen af oktober blive målt, vejet og vurderet af danske motorjournalister, og én af dem vil køre fra arrangementet med titlen 'Årets bil i Danmark 2013'.
Det er en eftertragtet hæder blandt de danske bilimportører. I år kan der ventes hård dyst om topplaceringerne, men en del af de deltagende bilmærker drager formentlig et lettelsens suk, når de opdager, at en oplagt kandidat mangler fra feltet: Den nye VW Golf, der har dansk premiere 17. november.




























