Storslået bilfest trods dyb krise: Se de nyeste modeller her

Peugeot. En af de repræsenterede bilmærker på biludstillingen.
Peugeot. En af de repræsenterede bilmærker på biludstillingen.
Lyt til artiklen

Masser af høj musik og veloplagt sceneoptræden på efterårets store biludstilling i Paris, skal prøve at dække over, at det for tiden går rigtig skidt for europæisk bilindustri. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man derfor tro, at der er lutter fremgang over hele linjen. Opel, Renault, Citroën og Peugeot er nogle af de bilmærker, der er hårdest ramt af den europæiske salgskrise, men de har dog overskud til at vise nye modeller på udstillingen i Paris. I lande som Italien, Spanien og Portugal er salget af nye biler faldet med 20 procent, og det gør virkelig ondt på de bilmærker, der har disse lande som deres mest vigtige markeder. Men på en så stor udstilling som i Paris er de nødt til at udstråle optimisme for ikke at blive totalt opgivet af de kunder, der trods alt er tilbage.

Bilnyhederne spræller i Paris Hidtil har det været sådan, at bilmærker, som var stærke i Kina, ikke behøvede at frygte krise af nogen art. Men nu er væksten i bilsalget i Kina også bremset op, og bilgiganter som Mercedes og Porsche, der ellers er vant til stigende salgstal overalt, må også justere forventningerne lidt nedad. Apropos Kina: For få år siden forudså mange bilfolk, at der ville komme en invasion af billige kinesiske biler til Europa. Det er ikke sket endnu, og kineserne holdt sig helt væk fra udstillingen i Paris. Men der var andet nyt. På denne og de følgende tre sider viser vi et udvalg, der vil være interessant for danske bilkøbere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her