Egentlig ser den slet ikke så ny ud.
Den nye VW Golf, der kommer til Danmark 17. november, har ikke store synlige ændringer i forhold til forgængeren – hverken ude eller inde. Men fornyelser er der, og de gør den nye model både sjovere, sikrere og bedre. Med en startpris på 214.000 kr. er den også klar til at skærpe konkurrencen i det, der kan kaldes Golfklassen.




























