På mange af de små biler er den grundlæggende rustbehandling fra fabrikken sparet væk eller forringet.
Samtidig er der ofte mangler ved samlingerne. Derfor får rusten arbejdsro til at ødelægge vitale områder, og det kan true færdselssikkerheden.
De farligste steder overses
Det fastslår den daglige leder af Teknologisk Instituts kontrolordning med rustbehandlingen, VKO-R, Jan Helbo. Han gør også opmærksom på, at de mange farlige steder typisk findes under bilen. Derfor får bilisterne ikke øje på svagheder – før det måske er for sent.
Tag det i opløbet Hans svar på problemet er indlysende nok: Alle biler bør få en supplerende rustbeskyttelse som helt nye, og den skal så følges op med årlige tjek og efterbehandlinger. Men behandlingen er allermest nødvendig på de små biler.



























