Udvalget af brugte biler er enormt, og antallet af faldgruber er ikke meget mindre.
Men der er dog biler, der har færre problemer end andre, selv om det er umuligt at give helt firkantede beskrivelser af brugte bilers kvaliteter – eller mangel på samme. Det betyder naturligvis ganske meget, hvordan den tidligere ejer har behandlet bilen – om den har været til regelmæssig service, om den er blevet ekstrabehandlet mod rust etc.
Tjek nettet
Der er netop nu 78.000 brugte biler til salg på Bilbasen.dk , og herfra vover brugtbilsspecialist Ebbe Sommerlund at give et bud på fem biler, som hører til i den bedre ende, når det gælder kvalitet og driftssikkerhed, og som ikke burde byde på de værste overraskelser.
LÆS ARTIKEL Bilreparationerne vælter ind efter seks år
Men de kan naturligvis ikke undgå den slags reparationer, der skyldes regulær slitage. De fem udvalgte er tre europæere og to japanere, og beskrivelserne dækker biler, der er fem-seks år gamle.
Småfejl i instrumenterne i Opel Astra Typiske fejl i Opel Astra holder sig i småtingsafdelingen: cd-afspilleren samt et kombiinstrument, der bl.a. kan regne på benzinforbrug, rækkevidde etc. Her kan nogle af tallene falde ud, og det er en dyr sag at få skiftet ud. I 2005 kom modellen på billedet på markedet – den er mere solidt bygget end forgængeren. Andre, men sjældne fejl kan være slidte bærearme og fejlmonteret kølerslange. Eksempel: Opel Astra 1,6 Enjoy, femdørs, 2005, 77.000 km. Pris: 119.000 kroner.




























