Ny McLaren er det tætteste, du kommer på en Formel 1-racer

Ekstremt. Vingerne skal holde McLaren P1 på jorden, når det går stærkt. Topfarten er 348 km/t.
Ekstremt. Vingerne skal holde McLaren P1 på jorden, når det går stærkt. Topfarten er 348 km/t.
Lyt til artiklen

Skal der en ny bil i garagen for at dupere naboen, vil der næppe være noget bedre valg end den spritnye McLaren P1, der netop har haft premiere i dag på den store biludstilling i Genève.

Og det er utvivlsomt en af udstillingens mest ekstreme biler.

McLaren er også et firma, der i årevis har hørt til i toppen i Formel 1-motorsport, og nu er det som om, at de har hældt alle deres Formel 1-erfaringer ned i den nye P1.

Et amerikansk bil-ikon tager en ny runde

Desværre er der dog ikke mange danske bilkøbere, der kan komme i nærheden af en McLaren P1.

Den vil nok koste mindst 30 millioner kroner i Danmark, og det er slet ikke sikkert, at McLaren vil sælge til hvemsomhelst. Kunder i Mellemøsten og USA er nok dem, der bliver betjent i første omgang.

Vinger og spoilere
McLaren P1 har en topfart på 348 km/t, og den er formentlig lige så hurtig fra 0-100 km/t som en ægte Formel 1-racer – tiden ligger formentlig lige omkring tre sekunder, hvilket er så rasende hurtig, at chaufføren dårligt kan blinke med øjnene, før bilen ræser af sted med 100 km/t.

Men sært nok er McLaren P1 allligevel en form for miljøbil.

Den har godt nok en motor med 903 hestekræfter, som må sluge uanede mængder benzin, men den har også en hjælpemotor i form af en elmotor, der gør det muligt at køre op til 20 km helt uden at bruge benzin og uden at motoren siger en lyd.

Karrosseriet er udstyret med alverdens vinger og spoilere, der kan justeres alt efter hastigheden. Dermed bliver bilen presset hårdt ned mod vejbanen, når det går stærkt. Præcis som en Formel 1-racer.

Allan Graubæk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her