Fiat 500 C er festlig uden tag

Lilleput. Rummeligheden overrasker i den lille Fiat 500C, som har plads til fire og et par weekendtasker.
Lilleput. Rummeligheden overrasker i den lille Fiat 500C, som har plads til fire og et par weekendtasker.
Lyt til artiklen

Der er da slet ikke plads til os, mente ungerne, da familien gjorde klar til indstigning i Fiat 500C.

Kort efter konstaterede vi med tilfredshed, at pladsen faktisk rækker fint til to voksne og to mellemstore børn.

Og så var det ellers op med hætterne og ned med kalechen, for uanset vejret er det svært at holde fingrene fra knappen, der klæder cabrioletudgaven af Fiat 500 af.

Taget kan foldes i tre forskellige positioner, og modsat fortidens manuelle kalecherulninger tager det nu kun et par sekunder at lukke op til himlen, og manøvren kan sagtens foregå under kørslen.

De to mindst åbne indstillinger giver nogen vindturbulens i kabinen – det gør den helt åbne ikke. I øvrigt er ’helt åben’ lidt af en overdrivelse – i Fiat 500C forsvinder hverken sideruder, rammer eller stolper sammen med taget. Kun bagruden forsvinder i selskab med kalechen – og desværre også det meste af udsynet bagud. Så må man klare sig med de brede sidespejle og glæde sig over parkeringssensoren, som giver et praj, hvis man har været for optimistisk i troen på, at den 3,5 meter korte bil kan parkeres overalt. Med tag på bliver det lidt dunkelt i kabinen, og man forstår godt, hvorfor Fiat 500 med fast tag er lanceret i udgaver med glastag. Retro møder nutidsteknik Indretningen er tro mod den klassiske udgave af den lille italiener: rat, fartskive, dørhåndtag osv. emmer af nostalgi.

Udstyr og teknik er derimod opdateret til dette årtusinde: Udstyrsversionen Lounge har både aircondition, ratbetjent lydanlæg, elruder og spejle, parkeringssensor og USB-port som standardudstyr. Testbilen er forsynet med en start og stop-funktion, som betyder, at motoren slukker, når man holder stille og sætter i frigear. Motoren tænder igen, så såre man sætter i gear igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her