En hurtig udskiftning af et sæt forlygtepærer kan give markant bedre lys på bilen – og det er lige meget, om bilen er ny eller gammel.
Men den nye pære bør udvælges med omhu. Der findes et hav af muligheder, der hver især har sine fordele. Det kan være længste levetid, bedst muligt lys eller den laveste pris. En bilist kan næppe se forskel på en god og en dårlig pære, men en test fra FDM viser, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet.




























