Han havde titel af ’uheldig helt’, men der er ikke spor uheld forbundet med at være ejer af den bil, han kørte i.
Vi taler om skuespilleren Roger Moore, der sammen med Tony Curtis udgjorde makkerparret i tv-serien ’De uheldige helte’ – The Persuaders’ – fra 1970. Nu er den bil, Roger Moore brugte i tv-serien, solgt til noget nær fantasipris.
Tv-seriens Aston Martin DBS, er nemlig solgt for cirka 5 millioner kroner på Bonhams’ auktion, som fandt sted på Aston Martin-fabrikken i England.
LÆS ARTIKEL
Mercedes kører den barske stil med ny huleboer-kabineDet er den højeste pris, der nogensinde er opnået på denne bilmodel. Det er lidt svært at fastsætte dens værdi på det normale marked, men meget fine eksemplarer sælges i England for omkring 1 million kroner.
Hvem den nye ejer er, er ikke meddelt, men han eller hun kan nu lege tv-helt. Bilen optrådte i samtlige 24 afsnit af serien ’The Persuaders’. Tony Curtis kørte i en rød Ferrari Dino 246 GT.
Roger Moore ønskede selv bilen
Inden optagelserne til serien var gået i gang, havde Roger Moore selv foreslået, at han skulle køre i en Aston Martin DBS, fortæller auktionshuset Bonhams i en pressemeddelelse.
Der udgik derfor en invitation til Aston Martin om at stille med en bil til tv-serien. Det tilbud har de formentlig modtaget med kyshånd – det var nærmest gratis reklame for et firma, der ofte var plaget af underskud.
LÆS ARTIKEL
Volvo V60 sender signal om overskudAston Martin havde netop introduceret en version af bilen med V8-motor, men de havde simpelthen ikke et færdigbygget eksemplar, de kunne give til tv-folkene.
Udvalgt i sjælden gul farve
Men på samlebåndet befandt der sig et eksemplar af den sekscylindrede DBS-version, i øvrigt i en meget sjælden ananasgul farve. Den blev pillet ud til tv-serien. Den fik så de særlige hjul og andet udstyr, der sidder på V8-modellen og vupti – Rogers Moores bil var klar.
Den optræder i alle 24 afsnit. I et af afsnittene glemte tv-holdet at skifte nummerplader på den, så derfor kørte den med den normale nummerplade PPP 6H, og ikke Roger Moores særlige nummerplade BS1. Han hed Brett Sinclar i serien.
James Bond stoppede serien
Da de 24 første afsnit af ’The Persuaders’ var blevet sendt på tv, fik Roger Moore tilbudt rollen som James Bond, og så døde serien.
Under optagelserne kørte bilen i alt 8.000 kilometer, og den var i ret sølle tilstand. I 1971 overgik den til en ny ejer.
Den seneste ejer inden auktionen overtog bilen i midt i 1990’erne, og han bad Aston Martin om at restaurere den til original tilstand. Siden blev der passet godt på den, og den blev sendt til service hos Aston Martin hvert år.
Det vides ikke, hvad de forskellige ejere har givet for bilen ved de handler, der er foregået gennem årene.
Men nu har den ananasgule Aston Martin DBS i hvert fald fundet en ejer, der må formodes at sætte pris på den.
fortsæt med at læse




























