10 procent er endda i kategorien ’meget farligt’, hvilket kan oversættes til et dæktryk, der er under 1,0 bar – under det halve af det anbefalede. Det viser tallene fra den kampagne, dækfirmaet Michelin gennemførte i de nordiske lande i september. Michelin har selv regnet på tallene efter at have tjekket trykket på ca. 500 tilfældigt udvalgte biler i Danmark. Nordmænd er bedst I Danmark havde 21 procent af bilerne korrekt dæktryk. Nordmændene er bedst – her var der korrekt tryk på 40 procent af bilerne. Finnerne er næstbedst til at holde trykket (33,2 procent) fulgt at svenskerne (32 procent). Danskernes resultat overrasker i negativ grad: LÆS ARTIKELBilister sløser med dæktrykket »Ud fra tidligere dæktrykskontroller havde vi regnet med, at ca. en tredjedel af de danske bilister kører med farligt dæktryk, men det er bekymrende, at næsten halvdelen af de kontrollerede bilister kører med et dæktryk, som sætter både deres egen og medtrafikanters sikkerhed på spil«, siger Jan Pold, miljøkoordinator i Michelin Nordic i en pressemeddelelse. Farligt med for lavt dæktryk For lavt tryk i dækkene giver risiko for akvaplaning ved lavere hastigheder end ellers, og bilen bruger også mere brændstof, hvis der er for lidt luft i dækkene. Michelin har ingen kommerciel interesse i at anbefale det korrekte dæktryk – dækkene holder nemlig længere, hvis de er pumpet korrekt op.
NYHEDSBREV: Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks






























