Ordet ’hybrid’ passer på de fleste af nyhederne på Peugeot-standen.
Dermed får benzin- eller dieselmotorer et mærkbart krafttilskud fra elmotorer – i et enkelt tilfælde med ret ekstremt resultat.
Minimalt CO2-udslip
F.eks. RC HYmotion4, som er en firepersoners luksuscoupe, som har en topfart på 295 km/t, men alligevel et CO2-udslip på kun 109 gram per km, hvilket kan oversættes til, at den kører et pænt stykke over 20 km/l. Siger i hvert fald Peugeot – bilen er ikke klar til salg og bliver det måske aldrig.
Crossover til Danmark Noget mere jordnær er derimod den bil, der bærer navnet Prolog. Den skulle komme til Danmark næste år, formentlig med navnet 3008. Den er en udvikling af 308-familien, som betegnes som en ’crossover’.




























