Man skal stramme sig an for at se, at den nye Audi A4 virkelig er ny. Profilen og proportionerne er der ikke pillet meget ved. Fronten er stadig domineret af den bombastiske kølergrill, men lygterne for og bag er blevet lidt skarpere i designet.
Vi træder indenfor. Her bliver vi også mødt af det velkendte syn. Instrumenternes design er der ikke ændret meget på, og den fastmonterede skærm i midterkonsollen kender vi også fra andre Audier. Diverse betjeningsgreb i midterkonsollen har vi også set før.






























