Sikkerhedsudstyr til nye biler er for tiden i rivende udvikling, og det får også indflydelse på karakterskalaen hos Euro NCAP, der foretager crashtest af næsten alle nye biler.
Topkarakteren er fem stjerner, og det er noget, bilmærkerne bruger aktivt i deres markedsføring, og Euro NCAP er opmærksom på, at det ikke skal være for let at opnå de fem stjerner.






























