En helt ny bil - og så går den i stå hele tiden. Men det er nu hensigten med denne Citroën C3 i den særlige 'Stop&Start'-udgave, der er specielt beregnet til tæt bykørsel, hvor bilen holder stille i en stor del af tiden. Sådan en C3 'Stop&Start' skal kun holde stille i et sekund eller to for rødt lys ved en lyskurv, så går motoren ud. Dermed er der ingen støj fra bilen, ligesom forurening og benzinforbrug naturligvis er nede på nul. Når lyset skifter til grønt og føreren tager foden fra bremsen, starter motoren igen på 400 millisekunder - i praksis så hurtigt, at man i hvert fald ikke af den grund kommer til at sinke de andre trafikanter. For omkring 10 år siden prøvede VW at tilbyde et næsten tilsvarende system, men det blev ingen succes og forsvandt fra markedet igen. VW Lupo 3L og Audi A2 3L har dog en stop-start-automatik, der fungerer på samme måde som i den nye Citroën. Vi har prøvet en C3 'Stop&Start' på en kort, kringlet byrute. Talrige fuldt stop-skilte og uoverskuelige vejkryds betød, at bilen oftere stod stille, end den kørte. Og hver gang døde motoren, men vågnede øjeblikkeligt til live igen, når vi ønskede det. På den måde kan man spare 10-15 procent benzin ved bykørsel, siger Citroën. Bryder man sig ikke om, at motoren stopper i utide - f.eks. ude i et stort lyskryds - kan systemet sættes ud af drift ved et tryk på en knap. Begrænset oplag I første omgang bliver C3 'Stop&Start' kun bygget i 2.000 eksemplarer, som skal sælges i Frankrig og andre steder i Sydeuropa. Beregninger viser ifølge Citroën, at biler i Paris holder stille i op til 35 procent af rejsetiden, så her vil systemet kunne bidrage til en mærkbar benzinbesparelse. Bilister, der kun kører på uforstyrrede landeveje, vil derimod ikke have nogen særlig glæde af en 'Stop&Start'-Stop'-bil. Bytrafikken i Danmark er også mange steder så tæt, at det kunne være en fidus med sådan en bil, og Citroën vil ikke udelukke, at den kan komme hertil på et senere tidspunkt. Mekanismen tilbydes indtil videre kun i en enkelt udgave af C3: 1,4 16V med Sensodrive-gear, men Citroën siger, at systemet snildt kan udvikles til andre motor- og biltyper, hvis der er behov for det. Og i første omgang er der ikke tale om nogen synderlig merpris, siger Citroën, der dog endnu ikke vil nævne en konkret pris for køretøjet. Og i øvrigt er der jo ingen, der forbyder alle andre bilister at slukke for motoren, når de holder i kø og dermed opnå præcis samme besparelse på benzinkontoen - dog med risiko for at slide ekstra på startmotoren, som derved bruges mere end beregnet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Elisabet Svane har aldrig set noget lignende: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Han er et indlysende talent. Det er også noget værd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak




























