To frække og originale italienske MC-mærker, Benelli og Moto Morini, skal nu ud på det danske marked. Begge er et tilbud til dem, der har råd til at gå efter det specielle. Dem, der ikke vil møde andre med samme model henne foran cafeen eller ude på landevejen. Her handler det lige så meget om stil og om at sætte en dagsorden som at få en god køremaskine. Men motorcyklerne skal naturligvis kunne begge dele, og vi ser frem til senere at teste køreegenskaberne. Hvis den kører lige så godt, som udseendet og råstyrken lægger op til, kan Benelli 1130 TNT meget vel være dagens frækkeste bud på sådan en 2-i-1 model. Udseendet er fanden i voldsk, det er en næsten nøgen gadecykel, hvor kun en meget lille vindbryder over forlygten kan lette lidt på vindpresset, hvis man har mod til et forsøg på at nå topfarten på 260 km/t. Og med 137 hk fra de tre cylindre på række og et solidt moment fra de 1.130 ccm har forhjulet lyst til at lette under acceleration. Debattøren Mads Christensen, der er ny importør af Benelli sammen med to MC-forhandlere relancerede den italienske café-racer på forrige weekends MC-udstilling i Bella Center på Amager. Alle kiggede, men køberne skal lige tænke sig om, for vi er i området: Dyr, men dejlig. Den billigste version koster 226.000 kr. Også sportsmodellen, Benelli Tornado 900, hentes herop. Bag kåben vil kørerne her kunne glæde sig over lyden fra de tre cylindre på 898 ccm, der yder 143 hk og kan give en topfart på 280 km/t. Sidste års model sælges for 240.000 kr. - vil man have 2005'eren koster det 30.000 kr. mere. Nøgen stil Også med deres helt egen stil, men mere nøgne, enkle og totalt uden designstøj, er de to modeller fra den klassiske MC-producent Moto Morini i Bologna. Begge har derfor et næsten elegant udseende, som har meget tilfælles med den italienske fætter, Ducati Monster. Stilen præges af de markante rørstel, V2-motorerne, upside down-forgaflerne, de fede, oplagte lyddæmpere og de enkle forlygter med en lille kasketskygge over. Corsaro til 200.000 kr. har så 1.187 ccm og 140 hk at gøre godt med. Så her er 250 km/t ingen umulighed. Lillesøsteren, 9 1/2, er ikke så lille endda. Den har fået sit navn som opfølger til Moto Morinis berømte model 3 1/2, men den burde faktisk hedde 10 eller 1000 med sin motorstørrelse på 998 ccm. Den har 105 hk, og det er rigeligt for langt de fleste kørere. 9 1/2 kommer først til efteråret, hvor den vil kunne købes for 180.000 kr. lars-bo.larsen@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























