Salget af store og dyre biler stiger, når afgifterne bliver reguleret på en måde, så det største prisfald i kroner og øre falder i den kategori af biler. Det viser erfaringerne med bilsalget efter regeringens seneste ændring af afgiftsystemet.
I november 2015 faldt afgiften på alle biler, men mest på biler i den dyreste ende som Mercedes, BMW og Audi, det var en af årsagerne til et markant større salg af dyre biler i måneden efter ændringen, viser tal fra De Danske Bilimportører.


























