Mirai-skærmen er på mange måder testens underhund. Navnlig i vurderingen af skærmens billedkvalitet falder den tydeligt igennem i forhold til testens øvrige deltagere, men heller ikke lyden er for god.
På den anden side: Apparatet har en opløsning på 1920 x 1080, som ifølge producenten skulle kunne håndtere den højeste HD-standard, 1080p (når blot firmwaren er opdateret, hvilket den ikke var på vores testeksemplar). Det er imponerende til prisen.




























