Køb et antal muldvarpesakse (cirka 2-10 afhængig af antal skud) hos en isenkræmmer.
Prisen er ikke afgørende, og saksene kan bruges til både mosegrise og muldvarpe. Jævn skuddene ud, så du kan se, hvor der kommer nye skud. Mærk efter med en pind ved siden af et frisk skud, til du finder gangsystemet. Saksen skal lugte af jord Grav et hul, så saksen netop kan være der – muldvarpen fornemmer hurtigt, hvis gangen føles udvidet, eller der ligger løs jord på vejen. Saksen skal lugte så naturligt af jord som muligt. Dæk saksen til med græstørv, eller stil en omvendt urtepotte med en plastikpose henover. Det er vigtigt, at der er lufttæt, så dyret ikke fornemmer et hul. Vær tålmodig, og regn med at skulle øve dig et par gange, før saksen sidder rigtigt, så du får bid. Gift er kun for professionelle Gift er en farlig, men effektiv løsning, som kræver professionel hjælp. Anbefales almindeligvis ikke til private. Kontakt en skadedyrsbekæmper. Hold dig fra diverse husråd om mølkugler og vand i gangene. Specielle muldvarpe-lydapparater og lignende er heller ingen god investering. Kilder: Skadedyrsbekæmper Finn Rasmussen og Skadedyrlaboratoriet, www.dpil.dk




























