Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Få muldvarpen i saksen

Muldvarpe er mistroiske og kan også lugte mennesker. Det er en af grundene til, at de er svære at få bugt med.
Muldvarpe er mistroiske og kan også lugte mennesker. Det er en af grundene til, at de er svære at få bugt med.
Lyt til artiklen

Græsslåning og rundbold kan blive en besværlig affære, hvis den lokale muldvarp har holdt fest under din plæne.

Den lille, bløde graver, som har lagt navn til spioner, der infiltrerer organisationer, er særdeles effektiv, når den udbygger sit gangsystem.

En enkelt muldvarp kan snildt smide en snes jordbunker op på græsplænen, så hvis du har 10-20 skud i haven, er der oftest tale om blot en eller to muldvarpe. Muldvarpe er mistroiske dyr Det lyder umiddelbart overkommeligt, for så skal man jo bare have onduleret de to for at slippe for yderligere udjævningsarbejde, tænker du nu. Men det er lettere sagt end gjort, fortæller skadedyrsbekæmper Finn Rasmussen. »Muldvarpe er svære at få ram på, fordi de er så mistroiske. Og når det endelig lykkes, står deres gange jo klar til at blive indtaget af en ny muldvarp eller af mosegrise«, forklarer han.

Derfor giver Finn Rasmussen heller aldrig nogen garanti, når det gælder bekæmpelse af muldvarpe. Sakse eller gift er vejen frem »Der er kun to måder at bekæmpe muldvarpe på, og ingen af dem er særlig behagelige: Der er sakse, og der er gift«, siger han. Den første er den mest almindelige løsning for private med et moderat antal muldvarpe. Saksene kan købes hos isenkræmmere og i havecentre, og man behøver ikke købe den dyreste model for at jagten lykkes. Til gengæld kræver det tålmodighed, hvis man selv påtager sig opgaven, for saksen skal sættes meget præcist og skjules godt, så dyret ikke aner uråd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her