Sammen med Teknologisk Institut har Elsparefonden testet 20 vaskemaskiner.
Alle maskinerne opfylder kravene til energiforbruget, men fire vaskemaskiner afviger væsentligt fra kravene til at vaske eller centrifugere tøjet.
Derfor har de fire produkter mistet retten til at bruge Elsparemærket, oplyser Elsparefonden i en pressemeddelelse.




























