Hyldeplads i husbåden

Lyt til artiklen

Her er alt samlet på få kvadratmeter.

Seng, bord, tøjskab og en samling af plader, bøger og dvd’er. Derfor har det været nødvendigt at udnytte hver en kvadratmeter, så der er plads til tingene. Løsningen har været, at Beate Bak selv har bygget hylder langs siderne i skibet. En idé, der også kan overføres til lejligheder med skråvægge. »Jeg har brugt rigtig lang tid på at finde den rigtige måde at have mine ting på. Jeg har for eksempel lavet modeller af mange af hylderne, fordi jeg ikke bare kan flytte om på tingene. Når det sidder der, så sidder det der«, siger hun. Det er tre år siden, Beate Bak overtog husbåden, der ligger i København, og som hun bruger i sommerhalvåret. Inden hun begyndte at tænke i smarte opbevaringsløsninger, var det nødvendigt med en grundig oprydning. »Selv om jeg har fået lavet nogle gode løsninger, er her ikke plads til ret meget. Derfor er der rigtig mange af mine ting, der er røget ud. For eksempel møbler og køkkenting, som jeg ikke har brugt inden for det sidste år«. De ting, der har fået lov til at komme med om bord, har deres faste plads. »Her er ikke mere end 6 m{+2} gulvplads, og hvis man skal kunne slå begge arme ud, er det nødvendigt, at tingene har deres faste pladser. Derfor har jeg delt dem i kategorier og fundet ud af, hvor tingene står bedst. For eksempel står mine plader for enden af sengen sammen med pladespilleren, fordi jeg tit ligger i sengen og lytter til musik«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her