Danske designmøbler er ikke billige. Nu beskyldes branchen for at aftale, hvor store rabatter der må gives.
Anklagen kommer fra møbelforretningen Franks Møbelhus i Virum og er rettet mod branchens helt store spillere anført af producenterne Fritz Hansen, Montana og Fredericia Furniture samt brancheforeningen Danske Møbelhandlere.
Gav for store rabatter
De beskyldes for at have koordineret deres adfærd på møbelmarkedet for at forhindre bolighuset i at tilbyde kunderne »for store rabatter«.




























