Nintendo Wii har vist sig særligt denne jul at være en oplagt familieegnet konsol, da dens spil oftest er let tilgængelige, hurtige at lære og sjove for alle aldre.
Men når bliver man træt af det medfølgende 'Wii Sports', så har flere spiludviklere satset på at lave familiehyggelige spil, der tiltaler de familier, der normalt ikke spiller sammen.
Fællesnævneren for familie-spil til Wii er, at de er sjovest, når man spiller 2 eller flere samtidig, og umiddelbart kan de fleste være med, da styringen ofte er meget automatiseret. Som f.eks. i Wii-udgaven af FIFA 08 hvor man kan lade computeren styre selve fodboldspillerne på banen, mens man selv blot skal svinge Wiimoten (den ene af Wiis controllere) i luften, når man vil lave et skud eller en aflevering - ganske som tennisspillet i 'Wii Sports'.




























