Få tømrerens gode skruemaskine-fif

Lyt til artiklen

Meget værktøj er for dyrt.

Derfor anbefaler tømrer Kasper Schmit, at du ikke per refleks går efter et kendt mærke, når du skal købe en bore-/skruemaskine.

TEST Handymandens boremaskine dumper i test

»Husk, at du køber en maskine, som skal holde i mange år. Derfor er det vigtigste, at den ikke er for tung, for så kan du ikke holde ud at bruge den i længere tid ad gangen. Samtidig skal den, af præcis samme årsag, ligge godt i din hånd og have en god balance«, siger Kasper Schmit:

Få et ekstra batteri
»Godt værktøj gør arbejdet sjovere. Omvendt bliver en elendig maskine hurtigt en selvstændig undskyldning for ikke at få arbejdet gjort«.

Han anbefaler også, at du går efter en bore-/skruemaskine med et ekstra batteri, også selv om du sikkert sjældent får brug for det, »for når behovet opstår, er der ganske enkelt ikke noget mere ødelæggende for arbejdsmoralen, end hvis du skal vente på, at batteriet lader op, før du kan komme videre«.

To gear
Batteriet skal helst være baseret på litium-ion-teknologien, for ganske vist er disse batterier en smule dyrere end f.eks. de nikkelbaserede af NiMH-typen (NiMH står for nikkel-metalhydrid), men litium-batterierne er lettere og aflader langsommere end andre genopladelige batterityper – også når du har dem liggende i længere perioder.

Desuden mener Kasper Schmit, at det giver rigtig god mening at gå efter en maskine med mindst to gear, så den i praksis kan løse både skrue- og boreopgaver. Derimod bør du efter hans mening ikke gå så højt op i, om der er batteriindikator eller indbygget lygte.

»Producenterne finder hele tiden på dimser, der gør deres produkter mere interessante. Men selv om en indbygget lygte kan være fin nok, hvis du ligger under et køkkenskab, så tæller det altså mere i min bog, om maskinen er tilstrækkelig let, stærk og ligger godt i hånden. Det andet er bare lir«, mener Kasper Schmit.

Gå på tilbudsjagt

Selv om Kasper Schmit fraråder discountprodukter, når der skal købes elværktøj, hører han omvendt heller ikke til dem, der advokerer for, at man altid skal finde den helt store pung frem.

»Næ, for meget værktøj er allerede alt, alt for dyrt. Derfor kan det i den grad svare sig at gå på tilbudsjagt, for der kan nemt være både 30 og 40 procent at spare på præcis de samme modeller, hvis du holder øje. Så ved du, at du f.eks. skal bygge skur om et halvt år, kan du lige så godt begynde at kigge dig for«, siger han.

Kasper Schmit anslår, at han selv har sparet 20.000-30.000 kroner alene ved at holde udkig efter gode tilbud over det seneste års tid, hvor han har opbygget sin egen forretning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her