Skal du i sommerhuset i påsken og bare lige skal tjekke mail på den bærbare mellem frokosten og turen langs stranden, er et tidsbegrænset mobilt bredbånd ideelt for dig.
Men dem findes der kun et af i Danmark. Plus to forsøg - i hvert fald så vidt Tjek.dk har fundet på det mobile bredbåndsmarked.
Teleselskabet 3 leverer en løsning, EazyInternet Tank&Surf, på sit net, der adskillige gange er betegnet som det bedst dækkende i Danmark.




























