I eftermiddag træder klima- og energiminister Lykke Friis (V) ind ad døren til et hus, der ifølge et andet ministerium ikke eksisterer.
Ministeren skal til Stenløse i Nordsjælland for at indvie Danmarks første såkaldte passivplus-hus.
Det er et ekstra klimavenligt hus, bygget af Passivhus Design, og det producerer langt mere energi, end det bruger. Investeringen i de grønne tiltag er tjent hjem på cirka 20 år. Men i Erhvervs- og Byggestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet mener man slet ikke, at det er muligt at bygge sådan nogle huse – hvis de samtidig ikke skal være for dyre at sidde i.
Derfor har styrelsen droppet skærpede energikrav til nye danske huse i 2020. Byggebranchen efterlyser krav
VK-regeringen lovede ellers sådanne krav i februar 2008, og det er ikke kun miljøeksperter, men også Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Arkitektforeningen og andre dele af byggebranchen, der efterlyser dem.




























