Ryge: Ormefælde reddede årets æbler

Lyt til artiklen

Læser Tove M. Andersen:

Sidste sommer fik vi ligesom U. Torp-Pedersen, (der stillede spørgsmål til brevkassen i sidste uge, red.) ikke et eneste æble uden orm. I år har der været orm i cirka fem. Så jo, der er bestemt noget, man kan gøre ved æbleviklere! Uden at bruge gift.

Klister fanger æbleviklerne
Løsningen er en æbleviklerfælde, som man køber i planteskolen og hænger op i æbletræet, når det begynder at blomstre. Den består af et lille paptelt, som man forsyner med et af de tre medfølgende ’gulvtæpper’, der er smurt ind i klister. Midt i klisteret anbringer man en af de ligeledes medfølgende tre små kapsler, der dufter som en voldsomt forførende æbleviklerhun.

Hannerne hopper selvfølgelig på den – og bliver siddende (på billedet kan man se hvordan). Når hannerne således er elimineret, bliver hunnerne ikke befrugtet, ergo kommer der ingen orm i æblerne.

LÆS ARTIKELRyge: Bregnerne faldt i rundkreds Gulvtæppe og kapsel skifter man ud hver 6. uge hen over sommeren. Metoden tager altså højde for det, du skriver om, at kræene lægger æg over en periode. Oven i hatten fik man så set, hvordan en æblevikler ser ud... . Søren Ryge Petersen: Du har helt ret, og jeg beklager, at jeg ikke fik skrevet om det sidst. At æbleviklerfælden er en udmærket opfindelse og har vist sig at fungere udmærket. Den fanger ikke samtlige æbleviklerhanner, men hovedparten, og hvis man bruger den konsekvent hvert år, kan man næsten få udryddet æblevikleren i det område, hvor man bor. Det vil dog være en fordel, hvis man kan få naboer med æbletræer med på ideen, for æbleviklere holder sig naturligvis ikke inden for hækkene. Én fælde til 3 træer

Fælden skal hænges op, når æbletræerne blomstrer. Man beregner en fælde til tre træer, og de koster cirka 130 kroner, kan købes i have- og plantecentre og hedder Green Way æbleviklerfælde. Held og lykke!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her