Sne kan være føget ind på loftet af boligen, og fjerner du ikke sneen, kan det give store vandskader, der kan give problemer med fugt og skimmelsvamp. »Selv om du aldrig før haft problemer med fygesne på loftet, kan der godt komme noget nu. Når der er sne og blæst, så gør det til en vane at tjekke loftet, gerne en gang om dagen«, råder fagredaktør i Bolius Boligejernes Videncenter Casper Kjerumgaard.
LÆS GUIDE Sådan kører du sikkert på de glatte veje
Fygesne på loftet er nemt at fjerne. Tag sneen med en fejebakke og put sneen over i f.eks. en opvaskebalje eller en sort sæk og smid sneen ud. Det kan være svært at reparere huller og skader på taget nu, så det gælder om at forhindre sneen i at komme ind på andre måder.
»Du kan stopper revner, sprækker og huller til med f.eks. avispapir, isolering, karklude, viskestykker, eller hvad du nu lige har ved hånden. Men husk at få repareret skaderne, når der er mulighed for det«, siger Casper Kjerumgaard.
NYHEDSBREV: Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks Sne kan også blæse ind gennem ventilationskanaler og udluftningshætter, men dem må du ikke stoppe eller lukke til. »Ellers bliver loftet ikke ventileret godt nok, og det skal det også om vinteren. Her er det bedre at fjerne sneen«, siger Casper Kjerumgaard.



























