10 klimapunkter ændrer din hverdag

Mellemfolkeligt Samvirke var troppet op foran DGI Byen, hvor Klimakommsissionen præsenterede sine forslag til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.
Mellemfolkeligt Samvirke var troppet op foran DGI Byen, hvor Klimakommsissionen præsenterede sine forslag til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.
Lyt til artiklen

Regeringens Klimakommsission lægger op til mange ændringer af danskernes dagligdag, hvis alle dens anbefalinger bliver vedtaget af Folketinget.

Her er en oversigt over de ændringer, der vil ramme den almindelige forbruger, bilist og boligejer.

1. Boliger skal isoleres bedre
Boliger skal isoleres, så de sparer 60 procent af den energi, de bruger i dag til opvarmning. Forslaget peger især på dårligt isolerede huse. Her skal ejerne tvinges til at isolere.

Helt konkret forestiller kommisionen sig, at samtlige boliger skal have en ’energiopsparing’ – en indbetaling på en energisparekonto, som fastsættes ud fra antallet af kvadratmeter og husets nuværende energimærkning.

DOKUMENTATION:Læs Klimakommisionens rapport 'Grøn energi' her(åbner som pdf)

Det betyder i praksis, at lavenergihuse slet ikke skal spare op på kontoen, mens ejerne af utætte boliger kommer til at spare op i størrelsesordenen 4.000 kroner om året for et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter.

2. Elapparater skal spare halvdelen
Elapparater i hjemmene skal udnytte elektriciteten bedre, så de kan spare halvdelen. Her peger kommissionen på, at EU skal spændes på vognen for at kræve mere energieffektive produkter i forhandlinger med blandt andre forbrugerelektronikproducenterne.

3. Afgifter på olie, kul og gas skal op
Klimakommissionen foreslår, at energiafgifterne øges gradvist og starter på ekstra 5 kroner per gigajoule, hvilket svarer til 18 øre per liter olie.

GUIDE:

Ny beregner hjælper dig til billigere varmeregning

I 2020 skal afgiften være på 20 kroner per gigajoule. Det svarer til cirka 71 øre per liter olie. I 2030 skal afgiften være steget til 50 kroner per gigajpule svarende til 1,80 kroner per liter olie.

Man regner med, at der er en gigajoule i 28 liter olie.

4. Afgifter på såkaldte plug-in hybridbiler skal ned
I stedet for at købe benzindrevne biler skal danskerne lokkes til at købe hybridbiler af typen plug-in, der både har en elmotor og en benzinmotor i reserve.

I modsætning til normale hybridbiler har plug-in bilerne et meget kraftigt batteri, som vil give en rækkevidde på 20 til 60 kilometer, og som oplades via elnettet.

De allerede kendte hybridbiler kan højst køre et par kilometer på ren el.

En plug-in hybridbil kan endnu ikke fås men vil komme til at koste cirka 650.000 kroner, hvis der skal betales normal afgift, og heraf er de cirka 375.000 kroner afgift til staten. Den afgift skal ned eller helt væk, fastslår regeringens klimakommission.

LÆS ARTIKEL Klimakommission: Fire gange så mange vindmøller i 2050

Kommissionen regner med, at skift til andre energiformer inden 2050 kan spare 60-70 procent af den energi, vi i dag bruger på transport.

5. Udfasning af oliefyr
Fra 2015, altså om højst fem år, skal det ikke længere være tilladt at installere nye oliefyr i boliger. I stedet skal boligejerne lokkes over til at bruge jordvarmepumper, der drives med elektricitet eventuelt med tilskud enten til installeringen eller til en reducering af elafgiften.

LÆS ARTIKEL

Klimakommission: Ingen nye oliefyr efter 2015

Fra 2050 skal alle oliefyr være udfaset, men kommissionen lægger vægt på, at det energiøkonomisk er en dårlig ide at skrotte alle oliefyr uanset alder. Et oliefyr skal skrottes, når det er udtjent.

6. Udfasning af naturgasfyr
Fra 2050 skal også alle naturgasfyr være udfaset, men klimakommissionen har ikke sat et tal på, hvornår det ikke længere skal være tilladt at installere et nyt naturgasfyr.

Til gengæld skal de boliger, der har tilslutningspligt til naturgasnettet løses fra denne forpligtelse.

7. Flere skal have fjernvarme
Fjernvarme er i dag danskernes mest udbredte opvarmningsform, men endnu flere skal over på fjernvarme, der til gengæld skal drives af biobrændsel som flis, solvarme, geotermi (varme fra undergrunden) og store jordvarmeanlæg.

8. Nye tilskud til varmepumper
Der skal indføres et tilskud til enten installation af nye varmepumper, og/eller et tilskud til køb af den el, der driver varmepumperne. Det vil fremme udbredelsen af varmepumper, der varmer huse op med en meget bedre udnyttelse af energien end for eksempel oliefyr og naturgasfyr.

Effektive varmepumper kan levere tre gange så meget energi i form af varme, som de bruger i form af elektricitet.

9. Der skal anergiafgift på brænde
Brænde, flis og andet biobrændsel er ikke pålagt energiafgifter i dag. Men det skal ændres, hvis det står til klimakommsissionen. Blandt andet fordi Danmark ikke selv kan producere den nødvendige mængde biobrænde, og det ville føre til en afhængighed af importeret biobrændsel.

Danskerne ville ifølge kommissionen også opleve større lighed mellem økonomien i varmepumper og biobrænde, hvis der enten blev indført en afgift på biobrænde, og/eller afgiften på el til varmepumper blev reduceret.

10. Energien skal styres intelligent

Det gælder især forbruget af el til opvarmning (varmepumper), opladning af elbiler og brug af hårde hvidevarer, at intelligente systemer skal styre forbruget, så der fortrinsvis anvendes elektricitet fra nettet, når der produceres mest, eller når for eksempel industrien bruger mindst.

Endelig vil danskerne på sigt opleve et fald i CO2-afgifterne i takt med, at de falder med det samlede CO2-udslip.

Søren Dilling

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her