»Jeg har gennem lang tid samlet på tallerkener med skår i. Da jeg vendte hjem til restaurant Noma efter længe tid i udlandet, havde jeg hverken møblement eller bestik og tallerkener. Men det er jo mit held, at når der kommer skår i en tallerken på de restauranter, jeg var og er tilknyttet, bliver de smidt ud.
Så jeg skyndte mig at nappe dem og tage dem med hjem, og det gør jeg stadig. Derfor har jeg en større samling af ganske fine tallerkener med skår i. Jeg tror ikke, jeg har fire ens ting. Det er lidt en blanding af noget Royal Copenhagen, noget specielt fremstillet til Noma og noget fremstillet til min egen restaurant, Relæ, på Nørrebro.




























