Frederik skal betale 51.000 kr. tilbage til sin lejer

Lyt til artiklen

Da han lejede sin lejlighed ud i 2007, havde Frederik Ulf Nielsen ingen anelse om, at han tre år senere skulle stå i et økonomisk mareridt.

Nu kæmper han med, hvordan han skal finde 51.000 kroner, som han er tvunget til at betale til sin tidligere lejer. »Man hører ofte om stakkels lejere, der bliver udnyttet, og jeg accepterer, at der er regler for husleje. Men den her lejenedsættelse er så ekstrem, at det er helt urealistisk. Så lav en leje kan man simpelthen ikke få nogen lejligheder til i hele København«, siger Frederik Ulf Nielsen. Lejere skriver under i ond tro Han er en blandt mange private udlejere, der bliver ramt af, at rekordmange lejere i år går til Huslejenævnet for at få tvunget huslejen ned. Han er samtidig en blandt mange, som frygter, at hans lejer har spekuleret i huslejen.

LÆS ARTIKEL Mange lejere spekulerer huslejen ned

Det begyndte ellers godt. Frederik Ulf Nielsen og hans kæreste får i 2007 job i Kolding, og de flytter fra deres 60 kvadratmeters toværelses ejerlejlighed på Christianshavn for at prøve at bo i det jyske. Lejligheden lejer de ud til 6.350 kroner om måneden. På den måde taber de godt nok lidt på lejligheden hver måned, men det går. Efter at boligboblen kort efter brister, står det klart, at lejligheden ikke længere kan sælges uden et tab på flere hundredtusinde kroner. Parret er nu tvunget til at fortsætte med at leje ud. Leje på bare 2.600 kroner om måneden
Med da Frederik Ulf Nielsen i foråret 2009 aftaler endnu et års kontrakt med en lejer, som på det tidspunkt havde boet i lejligheden i knap et år, går det galt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her