Hvad fortæller miljømærkerne Blomsten og Svanen om produkters energiforbrug?
EU’s miljømærke Blomsten og det nordiske miljømærke Svanen stiller krav til energieffektivitet for produkter, der bruger energi, f.eks. elsparepærer, varmepumper, hårde hvidevarer og tv- og it-udstyr. Mærkerne fokuserer på produkternes energiforbrug i hele produktets livscyklus, altså ikke kun i brugsfasen, men også fra udvinding og produktion til bortskaffelse.
LÆS ARTIKEL For begge mærker gælder, at energihensynet kun er en del af kriterierne for opnå mærket. Miljømærkerne garanterer desuden, at et produkt er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags, at det er mindst lige så godt som andre produkter af samme type, og at det ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Blandt andre områder, hvor miljømærkerne stiller skrappe energikrav, er miljømærkede huse, hoteller og butikker. Begge mærkningsordninger er frivillige, så man kan godt finde umærkede produkter, der alligevel lever op til kravene. Producenterne skal betale et gebyr for at anvende mærkerne på deres varer.




























