Drømmer du om en knaldgrøn og perfekt golfbane med et roligt og ensartet udtryk, eller foretrækker du en varieret plæne, der skiftevis er himmelblå af ærenpris og gul af mælkebøtter – lige til at bide i?
Og hvad med mosset? Er det en af din sommers værste plager, eller fyldes du tværtimod af øm lykke over de tykke bløde puder, som elastisk giver sig under dine bare fødder? Det er bare om at vælge side. For der findes nemlig en vej til næsten enhver slags ønskeplæne – nogle er bare mere arbejdskrævende end andre. Så selv Mest indflydelse på plænen får du ved at anlægge den selv. Der findes nemlig et stort udvalg af græsfrø, specielt sammensat til forskellige formål.
Du kan så grove eller fine strå. Langsomt- eller hurtigvoksende. Slidstærke til boldspil og leg. Eller bløde, sarte og lysegrønne til steder, hvor man ikke går så meget, og det bare skal se fint ud.




























