Ryge: Jeg spiser kun champignon fra SuperBest

Afskrækket. En traumatisk oplevelse i Søren Ryges barndom har fået ham til at holde munden langt væk fra skovbundens bløde hatte.
Afskrækket. En traumatisk oplevelse i Søren Ryges barndom har fået ham til at holde munden langt væk fra skovbundens bløde hatte.
Lyt til artiklen

Advarsel fra læseren Rudolf Mayer, Hillerød:
Selv om en svamp er spiselig, kan den godt være giftig. Champignoner, der vokser i naturen, tiltrækker tungmetaller. Man skal dog spise flere kilo af svampen daglig, før man bliver dårlig, respektive syg.

En af mine svampevenner, som er kyndige inden for svampeflora, var ude at gå en tur med hunden i efteråret og fandt pragtfulde flotte hvide markchampignon (Agaricus campestris). Og nej, det var ikke karbol-champignon eller hvid fluesvamp!

LÆS ARTIKELSøren Ryge må søge eksperthjælp Hun plukkede dem, de var friske og uden orm. Hun tilberedte dem på panden og spiste dem med stor fornøjelse. Senere blev hun meget dårlig, fik diarré, opkastning og mavekrampe hele natten igennem. Hun overvejede at ringe efter en ambulance og troede en overgang, at hun skulle dø. Et par dage senere besøgte hun stedet, hvor hun havde fundet svampene. Det var en golfklub.

LÆS ARTIKELRyge beklager efter drabelig misforståelse Gartneren, hun talte med, var ved at sprede en jernforbindelse (pulver) ud på arealerne fra en traktor. Han nægtede først, at man brugte giftstoffer, men indrømmede det, da hun kunne fortælle, at hun havde set hans kollega iført ’rumdragt’ gå med flasker på ryggen og sprøjte på golfbanen. Han hævdede, at de havde en engangstilladelse, da det rigtignok var forbudt. Han sagde endvidere, at svampene ville dø, hvis de blev sprøjtet med gift, men her var der tale om, at svampene voksede op gennem forurenet jord. Der fandtes ingen bier, sommerfugle, bellis, mælkebøtter eller andet kryb eller ukrudt – kun flot grønt græs. Og moralen af denne historie: Vær ikke kun opmærksom på, hvilke svampe du plukker, men også, hvor du plukker dem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her