»Mit keramiske arbejde ligger normalt i mellemlandet mellem design og billedkunst, men jeg lavede for 15 år siden tre stabelbare skåle i forbindelse med en konkurrence udskrevet af Statens Kunstfond om Fremtidens Hverdag, hvor jeg var så heldig at blive prækvalificeret til et arbejdslegat på et stel.
Det blev aldrig til mere, men skålene har jeg stadigvæk og bruger dem nogle gange om måneden. Jeg har selvfølgelig lavet en række andre brugsgenstande i min karriere, men skålene er faktisk det eneste, jeg selv har fremstillet, som jeg bruger i det daglige.




























