Spørgsmål fra læser Marianne Aalund:
Jeg tænker på dig, hver eneste gang jeg kører ude i det danske landskab – tænker på, at du måske kan hjælpe mig med et spørgsmål, der har undret mig de seneste mange år:
Hvor er min barndoms kornblomster blevet af?
Ryges brevkasse: Hønselort er guld
Som barn var det aldrig mere sommer, end når man gik en tur forbi en kornmark og plukkede den skønneste buket af margueritter, valmuer og kornblomster.
Med barndommen forsvandt også sommerbuketterne, fordi der antagelig blev sprøjtet med alskens gift mod det såkaldte ukrudt i kornet. Siden har jeg i de senere år opdaget, at både margueritterne og valmuerne er kommet tilbage til grøftekanterne. Men: Hvor er kornblomsterne?
Svar:
Kornblomsterne fik deres dødsstød, da hormonmidlerne mod ukrudt blev opfundet for snart mange år siden. Indtil da var alle danske kornmarker mere eller mindre fyldt med røde valmuer og blå kornblomster plus en masse andet ukrudt.






























