Benny Silver, Kr. Såby: I mit tidligere hjem havde jeg en stor flok høns. I urtesæsonen var de lukket inde i hønsegården, men så snart alt i urtehaven var høstet, blev de sluppet løs. De skrabede, gravede og åd løs af alle de insekter og ukrudtsfrø, der var gemt i jorden. Selvfølgelig blev alt ikke udraderet, men blot holdt nede. Mine 60 cm højbede planerede de i løbet af vinteren. LÆS OGSÅSøren Ryge: Så smukt redder en skrukhøne og 11 kyllinger deres liv Men sommerens lag af møg i hønsegård og -hus skulle selvfølgelig muges jævnligt. Op på komposten direkte med det eller som en sidste gødning på de gødningskrævende urter som f.eks. kål. Vupti! Hvilke afgrøder! Så jeg vil sige: Høns er en haveejers guldgrube! For det første: De æder alle rester fra husholdningen. For det andet: De omsætter sommerens oppillede ukrudt. For det tredje: De leverer en dejlig bunke kyllinger og æg til køkkenet. For det fjerde: De er skønne at omgås og kan trænes ligesom cirkusdyr. LÆS OGSÅSøren Ryges hektiske påske: Drama i hønsehuset F.eks. havde jeg trænet et helt bestemt fløjt, når jeg kom med rester fra husholdningen. Så kom de spænende/flyvende fra alle verdenshjørner, for nu kom fatter med lækkerier. Alle andre fløjtesignaler reagerede de ikke på. Så jeg vil sige: Hønselort er guld, omgang med høns er en lise for sindet og gave for folket. Svar: Tak for et dejligt brev. Jeg tror, vi er åndsbeslægtede, som det hed i de gode gamle dage. Kan følge dig og nikke genkendende til alle punkterne bortset fra det med at fløjte, som jeg straks vil efterligne. Har dog det problem, at min lille hund også reagerer på fløjt, og at den ydermere er dybt jaloux, når jeg fodrer høns og kyllinger med lækkerier. Den æder hellere selv et stykke gammelt franskbrød end at lade hønsene få det! Og når den har fået et kødben eller lignende, vogter den over det uafbrudt – hvis en høne bare kigger på det, bliver den jaget væk. LÆS OGSÅRyge: Alle høns æder flamingo med stor fornøjelse Jeg kvitterer for det gode brev med et billede, taget her til morgen (onsdag 19. september). Min kyllingesæson har nemlig været helt forrygende. Hønsene har ruget som aldrig før. I laden, i stalden, under buksbomhækken, i rosenbedet m.v. Altid uden at spørge om lov, og som regel uden at jeg ved det før den dag, de dukker op med deres kyllingeflok. Inden for den sidste uge er der således kommet 3 skrukhøns med kyllinger, 35 styk, pippende, trippende, konstant frysende, fordi efteråret er over os. De skal ind under moderen hvert 5. minut for at holde varmen. LÆS OGSÅRyges brevkasse: Den første gødning til haven Flokken på billedet er en måned gammel, så har de fået fjer og kan bedre klare kulden. Det var mine trofaste tvillingemødre af racen dværg-wyandot, Gul Columbia, der besluttede sig for årets andet kuld. De lagde 16 æg i samme rede, rugede tæt sammen på dem og fik 14 kyllinger. De 13 lever endnu og passes optimalt. Det er en meget stor og daglig glæde at se dem nusse rundt derude. Ikke i hønsegård, men i helt fri dressur. Jeg begynder fløjtetræningen i dag – 1. takt af ’Eine kleine Nachtmusik’.