Det var påskedag klokken cirka 11. Jeg var en tur i stalden, der fungerer som hønsehus for alle dværghønsene. Jeg kiggede efter reder med æg og kontrollerede de to høns, der har ruget i snart tre uger. Kyllingerne måtte være på vej. Den første havde termin 2. påskedag. Hunden var med – det er den altid. Den snuser i alle hjørnerne, for måske har der været en mus eller en rotte, og ellers kan man jo altid jage en vildfaren høne ud af stalden, for det giver sådan en god lyd. Den snusede mere, end den plejer; var tændt, som det hedder. Jeg holdt øje, for måske fangede den pludselig en rotte, og det ser så flot ud. Men da den løb ind bag en gammel dør, der stod op ad muren, lød der pludselig ophidset gøen og samtidig et højt, skærende skrig. Sekundet efter kom et mørkt dyr farende ud med hunden efter sig, løb over mine fødder og forsvandt ind i en af staldens bokse. Hunden løb efter som et lyn. Mink på flugt Inde i boksen løb de rundt som rasende et par gange, hvorpå dyret smuttede ind i et hul i hjørnet. Den lignede en mink, og jeg blev meget ophidset. Hunden blev også, for dyret var væk, og den gravede og gnavede i høet og brædderne omkring hullet, mens jeg stod lamslået og gloede, for lige oven over hullet lå den ene af skrukhønsene på sine 13 æg, som altså skulle blive til kyllinger dagen efter. Mink og kyllinger – det er en dødelig kombination!
LÆS ARTIKEL Æggemysterium får Ryge til at bede læserne om hjælp
Derfor flyttede jeg hønen varsomt og lagde æggene et andet sted i stalden. Det pippede i dem. Hentede derpå et brækjern og løsnede brædderne over hullet, mens hunden holdt vagt, og i samme sekund brædderne var løse, skete det: Minken var synlig, og hunden kastede sig over den. Minken skreg, og hunden hylede.
Ryge så lamslået til Det var en kamp på liv og død, og hunden, en lille ruhåret foxterrier, brugte den metode, som den slags hunde har brugt i generationer, når de har aflivet mus og rotter. Den tager fat i dyret og rusker det voldsomt fra side til side. Sådan gør man i dens liv, hvad enten det er sjov eller alvor. Det plejer at virke omgående. Men ikke her. En mink er stor, og den blev kun langsomt svagere. Jeg gætter på, at det varede et minut, før den døde. Imens stod jeg bare lamslået og kiggede på, for jeg havde ingen chance for at blande mig. Havde ganske vist mit brækjern i hånden, men turde ikke bruge det. Ville jo nødig ramme hunden.
