Mine høns og min hund har et udmærket samliv.
Begge parter er fritgående og accepterer hinanden. Dog har hunden et blødt punkt, når hønsene skræpper op eller løber. Så skal den lige se, om der er et eller andet, den skal være med til. En skræppende høne på flugt er uimodståelig. Den løber efter, hønen løber hurtigere, og hunden synes, at det er evig sjovt. Ingen kommer til skade. For tiden er der kommet et nyt element til. Skrukhøne med små kyllinger. De går også rundt derude og har det skønt, og hunden er ret ligeglad. Den ved, at en skrukhøne med kyllinger skal lades i fred. Kommer man for tæt på, risikerer man et angreb.




























