Ryd op, skab orden og få ro. Sådan lyder budskabet i mangen en selvhjælpsbog om oprydning, og selv om det ikke er muligt at opstille et barometer for, hvornår rod bliver ’for meget’, så har de fleste af os det svært med rod, fortæller psykolog Mette Holm, ejer og indehaver af Mind-institute og Mette Holm Psykologerne. »Rod er ubehageligt, fordi det sender et signal om, at der ikke er styr på tingene«, siger hun og forklarer, at det både gælder rod på arbejdspladsen og rod hos venner og familie. »Det kan selvfølgelig også vise en afslappet måde at være til på, men overordnet set giver rod uro, og derfor er der også en psykologisk effekt i det at få ryddet op«.
LÆS ARTIKEL Tre metoder: Sådan får du orden i kaos
Rod kan også vise sig at være et symptom på et mere alvorligt underliggende problem, fortæller Mette Holm og forklarer det med, at kaos avler kaos.
»Er der rigtig meget kaos inden i dig, vil der også være kaos udenfor, og derfor er rod næsten altid et symptom på noget andet«, siger hun.
Rodet og den efterfølgende nødvendige oprydning bliver en undskyldning for ikke at beskæftige sig med det reelle problem, og man ender med at bruge sin energi forkert. Det oplever Mette Holm både hos klienter, som er ved at drukne i rod, og klienter, der er overpertentlige.
»Jeg har klienter, som er samlere og bor i rodebunker og er ved at gå til i det. Det ikke at kunne smide ting ud, ikke at have plads til nye ting eller ikke at have plads til sig selv, er et symptom på noget. Tingene fylder fysisk og larmer så meget, at du overhovedet ikke vil kunne mærke dig selv – og så er spørgsmålet, hvad det er, du ikke vil mærke«, forklarer hun.
Få plads til det hele i den lille bolig På samme måde har de overpertentlige brug for at have fuld kontrol over rodet hele tiden for ikke at bukke under for det kaos, der raserer inde i dem. »Et ekstremt behov for at rydde op og organisere kan være et symptom på, at der er ekstremt rodet inden i dig. Jeg plejer at sige, at hver gang folk udøver kontrol af andre eller kontrol af noget, er det et forsøg på at kontrollere sig selv. Det er en automatisk forsvarsmekanisme«, forklarer Mette Holm. Løsningen er i sådanne tilfælde ikke kun oprydning. Her skal langt mere til for at få styr på problemerne. »Det handler i stedet om at gå ind og se på, hvad det er, der skaber den følelse af kaos. Og får du først ryddet op i det, vil du automatisk rode mindre. Du har ikke brug for rodet på samme måde«, siger psykologen. Det er en skrøne, at kvinder skulle være mere generet af rod end mænd. Ifølge Mette Holm finder begge køn rod ubehageligt, og rod kan for begge køn være symptom på et underliggende problem. Forskellen ligger i måden, det kommer til udtryk på.
