Sådan får du en tagterasse

Lyt til artiklen

Forårsfornemmelserne kan have det trangt i en lejlighed i byen.

Derfor drømmer mange om udeliv på en tagterrasse på toppen af deres ejendom, hvor solen kan nydes ugenert fra morgen til aften. Processen tager tid Men inden du køber havestole og blomsterkrukker, er der mange led, du skal igennem, hvis drømmen om en tagterrasse skal realiseres. Derfor kan der godt gå flere år, fra ideen bliver undfanget, til projektet er gennemført. Det siger Jakob Dalhoff fra DN Erhverv. Han er formand for Tag-boliger.dk, der er et netværk af rådgivere, eksperter og firmaer, der har specialiseret sig i udnyttelse af tagetager. »Det er ikke noget, man bare lige kan få lavet fra den ene dag til den anden, og det kræver en del tålmodighed at fuldføre projektet«, siger han. Foreningen skal godkende projektet
Hvis du er i en andels- eller ejerforening, er første stopklods nemlig foreningen, der skal godkende projektet. I de fleste tilfælde skal planerne vedtages på en generalforsamling, hvor det skal afgøres, om tagterrassen skal være fælles, eller om det kun er de øverste lejligheder, der skal have adgang. Nogle ejerforeninger vil kræve at se tegninger af projektet, og desuden skal det afklares, hvem der har vedligeholdelsespligt i forhold til taget, hvis tagterrassen er privat – er det stadig ejerforeningen, eller er det ejeren af lejligheden, der bruger taget? »Det kan tage en del tid at blive enige om alle de spørgsmål, og man kan støde på modstand. Der er nogle, der ikke vil være med til at betale for en fælles tagterrasse, hvis de bor i stuen, mens andre kan blive misundelige på dem, der har adgang til tagterrassen, hvis den ikke er fælles«, siger Jakob Dalhoff. Start med at søge hos kommunen Men inden du bruger timer på at blødgøre foreningen i den ejendom, hvor du bor, og eventuelt får lavet tegninger, er det en god idé hurtigt i processen at tage kontakt med kommunen, da en tagterrasse kræver en byggetilladelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her